Vedtægter for foreningen Odense Musical Teater.
§1 – Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn er Odense Musical Teater og er hjemmehørende i Odense Kommune, som binavne anvendes: Odense Sommerspil og Teaterforeningen Spotlight.
§2 – Foreningens formål
Odense Musical Teaters formål er:
- at danne ramme om et aktivt dramatisk arbejde og med dette som grundlag, at udøve teatervirksomhed på amatørbasis primært for børn og unge under 25 år.
- at skærpe og udvikle medlemmernes interesse, respekt og talent for teaterliv.
- at styrke deres selvværd scenisk, dramatisk, fysisk og psykisk.
- at opføre et årligt friluftsspil i Odense Kommune.
§3 – Optagelse af medlemmer
Som medlem af Odense Musical Teater kan alle optages. Indmeldelse sker ved henvendelse til foreningens kasserer. Det er en forudsætning, at man er medlem, for at kunne deltage i foreningens aktiviteter.
§4 - Kontingent
Kontingentet opkræves hvert år i januar måned og dækker det aktuelle kalenderår, eller ved nyindmeldelser opkræves kontingentet senest en måned efter indmeldelsen.
Kontingentet skal være betalt inden generalforsamlingens afholdelse.
Udmeldelse af foreningen foretages skriftlig til kassereren og vil være gældende pr. 1. januar følgende år.
§5 – Bestyrelsen
Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse der består af 7 medlemmer, der vælges på foreningens ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. 2 personer afgår i ulige år og 3 personer i lige år. Genvalg kan finde sted.
Formand og kasserer vælges direkte af generalforsamlingen. Formanden i lige år og kassereren i ulige år.
Bestyrelsen i øvrigt konstituerer sig på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen med næstformand og sekretær. Formand, næstformand, kasserer og sekretær skal alle være myndige.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det nødvendigt eller når 3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Indkaldelse til bestyrelsesmøde finder sted skriftligt (eller pr. e-mail), med angivelse af dagsorden.
Undervisere/instruktører og andre der er fast tilknyttet foreningens arbejde må deltage i foreningens bestyrelsesmøder, men har ingen stemmeret.
Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, der på næstkommende bestyrelsesmøde underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer, der var med til foregående møde.
Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. For at bestyrelsen er beslutningsdygtig, skal mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne være fremmødt til bestyrelsesmødet.§6 – Tegningsregler
Odense Musical Teater tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner, indgåelse af lejemål/kontrakter m.v. tegnes Odense Musical Teater af formand og kasserer i fællesskab. Kassereren kan dog få fuldmagt til at betale foreningens godkendte regninger.
Der påhviler ikke medlemmerne, eller bestyrelsen, nogen form for hæftelse for foreningens eventuelle opståede gæld.
§7 – Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes en gang årligt inden 1. april. Indkaldelse, med angivelse af dagsorden, skal finde sted med mindst 3 ugers varsel, enten ved personligt brev/e-mail til foreningens medlemmer eller ved annoncering i Ugeavisen Odense eller anden gratisavis der dækker Odense Kommune.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.
§8 – Dagsorden generalforsamling
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af:
Lige år:
formand
3 bestyrelsesmedlemmer
Ulige år:
kasserer
2 bestyrelsesmedlemmer
Alle år:
2 suppleanter (vælges for et år ad gangen)
1 revisor og 1 revisorsuppleant (vælges for et år ad gangen)
6. Eventuelt
§9 – Generalforsamlingens ledelse
Generalforsamlingen ledes af den valgte dirigent. Bestyrelsen sørger for der føres referat over generalforsamlingen, som underskrives af dirigent og formand. Generalforsamlingen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflertal, dog undtaget vedtægtsændringer i § 13. For at være stemmeberettiget, skal man have været registreret medlem i mindst en måned forud for generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§10 – Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst en tredjedel af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter ønske om dette. Dette ønske skal indeholde forhandlingsemne. Indkaldelsesproceduren er den samme som ved ordinær generalforsamling.
§11 – Regnskab/revisionForeningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet føres af kassereren, der forestår den daglige administrative drift. Regnskabet skal senest 1 uge før generalforsamlingen revideres af den generalforsamlingsvalgte revisor. Revisor har til enhver tid adgang til Odense Musical Teaters regnskab.
§12 – Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan kun vedtages på ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. For at ændringer kan gennemføres, skal mindst to tredjedele af de fremmødte stemmeberettigede stemme for.
§13 – Foreningens opløsning
Opløsning af foreningen Odense Musical Teater, kan kun besluttes ved to på hinanden følgende, med mindst 21 dages mellemrum, indkaldte generalforsamlinger, hvor mindst tre fjerdedele af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for foreningens opløsning.
Eventuelle aktiver i foreningen skal, efter generalforsamlingens valg, tilfalde en eller flere foreninger/sammenslutninger i Odense Kommune, der udfører børne-/ungdomsarbejde.
Således vedlaget på den stiftende generalforsamling den 17. oktober 2003.Vedtægterne er ændret på ordinær generalforsamling den 28. marts 2004.
Vedtægterne er ændret på ekstraordinær generalforsamling den 15. august 2004.
Vedtægterne er ændret på ordinær generalforsamling den 2. marts 2008.