Alsidig advokat

Rollen som Doc, i Odense Musical Teaters opsætning af ”West Side Story”, spilles af foreningens advokat Benny Collenburg fra Nyborg, der må siges at have mange talenter.
 Benny_Collenburg_1

Benny har stor erfaring fra scenen hos Nyborg Voldspil, hvor han har medvirket i adskillige forestillinger, siden han debuterede i 1979 som post og korsanger i forestillingen "Mød mig på Cassiopeia". Benny har også i en periode været formand for Nyborg Voldspil og er således meget kendt med friluftsteater.
 
Benny_Collenburg_2I det daglige er Benny advokat hos "Aagaard Advokater" i Nyborg og ligeledes formand for Nyborg Turistforening, men sommerens fritid kommer til at foregå på de ”skrå brædder” på Amfiscenen i Den Fynske Landsby.
 
Fra optagelsesprøven var de stillede kriterier til DOC:
 
DOC er musicalens voksne/ældre mand. En stærk karakterrolle, der kræver erfaring og stærk spiller – gerne omkring 60 år. Kan dog også spilles af en yngre skuespiller.
 
På trods af alderskriteriet på 60, har Benny fået rollen med sine kun 50 år.

 
Sponsorer 2010