Velkommen til regissør Anna Dyrby
Odense Musical Teater byder Anna Dyrby velkommen som leder af regiteamet. Anna bor i øjeblikket i København og så vores opslag her på hjemmesiden, at vi søgte en leder af regiteamet. Nedenfor lidt om hvad Anna har lavet og laver i øjeblikket.
Anna har i de sidste fire år arbejdet med professionelt teater på de danske scener; herunder den Kongelige Opera, Folketeatret.dk og Bellevue Teatret. Senest har hun været hun forestillingslederassistent på operaen "Ariadne auf Naxos", rekvisitørassistent på "Skatteøen" og "Et Dukkehjem", og næste stop bliver det Kongelige Teaters opsætning af musicallen "My Fair Lady" samt en forestilling i anledning af Dronning Margrethes 70-års fødselsdag, hvor hun igen skal være forestillingslederassistent.
Ud over arbejdet i det professionelle teatermiljø, har hun beskæftiget sig en del med amatørteater, hvor hun blandt en del andet har været regissør på forestillingen ”Klintrimús og hini dýrini í Vallbakkaskóginum" (Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven) ved Sjónleikarhúsið, Færøerne, og regissør på forestillingen "So long, Lonesome" ved Teater Undskyld.
Anna, der er født og opvokset i Odense, glæder sig til i denne sæson at løfte arven som leder af regissørteamet for Odense Musical Teater.